Håndværkeren

Vi passer og plejer dig
Her har du mulighed for at nyde aftenen, uden at skulle stå ved gryderne først. Vi laver aftensmaden til dig, god dansk mad som f.eks. Dansk bøf med bløde løg, Boller i karry eller Stegt flæsk med persille sovs. Og bare rolig, - du skal nok blive mæt. Der er rigeligt af det.
Vi serverer også gerne morgenmad for dig, efter aftale også på de skæve tider. Ligeledes kan du bestille en madpakke til at tage med dig.

Morgenmad severes sædvanligvis kl. 8.00 og aftensmad kl. 18.00, men vi er meget fleksible.
Morgenmad koster kr. 65 og madpakke kr. 50
Aftensmad kr. 79 inkl. en øl eller vand.
Velbekomme

Vil du klare dig selv?
Det kan du naturligvis også. Vi har et Vandrerkøkken med køkkengrej og service til mindst 12 personer. Her er du velkommen til selv at svinge grydeskeen. Husk blot at rydde op efter dig selv, af hensyn til andre gæster.
Aftenhygge
Når dagens dont er overstået, og du skal slappe lidt af, kan du gøre det i vores TV-stue, i samvær med eventuelt andre gæster. Der er mulighed for at købe en tår kaffe i kiosken, eller du kan brygge den selv i Vandrerkøkkenet. Eller du kan smage på den liflige dråbe fra det lokale Bryggeri Vestfyn.